Dyreholdsopgave

Dyreholdsopgaven

 Opgave A

1. Vælg en bruger/borger gruppe

Hvilke behov skal / kan et dyrehold tilgodese? Inddrag den læste litteratur.

• Fjordskolen, der er en specialskole inden for folkeskoleloven § 20 stk. 2. Folkeskole for børn og unge under 18 år, hvor der tilbydes specialpædagogisk undervisning.

2. Hvilke mål er der for bruger/borger gruppens læringsudbytte?

• At de får kendskab til hvordan forskellige typer af snegle lever, spiser, udseende, dyretype osv. 

• Bløddyr - hvad er det? bløddyrs familie 

• Hermafrodit - hvad er det?

• Hvad spiser en snegl? 

• Hvad er en nedbryder?

• Hvornår vågner sneglen? 

• At de lærer at få et ansvar og respekt for et levende dyr

• Forståelse for at dyret søger det ene frem for det andet, at det er et individ 

Relevant teori:

- oplevelser med dyr og planter skal være en integreret del af børns hverdag for at kunne bruges som et fundament for senere miljøforståelse og handle kompetencer (s.30)

- Arbejdet med dyrene bliver et skub i den rigtige retning, så de stille og roligt kan opbygge en holdning til naturen med respekt for det levende og med forståelse for vores afhængighed af dyr og natur (s.31)

Kilde: Didrikson, U. (2008). Hvor får børn deres dyreopfattelser fra?. I: Er dyr til børn - er børn til dyr. (s. 27-31). Skoletjenesten Zoologisk Have.

3. Hvordan skal dyreholdet placeres og indrettes med henblik på brugernes oplevelses- og læringsmuligheder? 

• det skal være tilgængeligt 

• Man skal kunne se f.eks graver sneglene sig ned, det kan man se ved at tage et glasbur

• at man ikke overdøser buret til med mad og andet 

De fem vidensformer, katalog viden, analog, dialogisk, kropslig og phronesis.

Ejbye-Ernst, N & Stokholm, D. (2022). Vidensformer og hukommelse (s. 53-59). I: Natur og udeliv - uderummet i pædagogisk praksis. Hans Reitzels Forlag.

4. Hvilke naturfaglige begreber kan dyreholdet give anledning til at introducere/bearbejde?

• dyrenes funktion 

• hvilket type dyr er det? bløddyr? hvirvelløse dyr? 

• Udforske, eksperimentere (hvad spiser sneglen), 

• Hvilket miljø trives dyret i 

• planteæder og kødæder

• sneglens udvikling  

5. Hvilke tegn på læring, vil I kigge efter?

• Hvordan de håndtere dyret

• om de bruger nogle af de ord vi har brugt 

• At har en begyndende undersøgende og eksperimenterende tilgang - som hvad kan sneglen spise? 

• At de er gode til at stille spørgsmål om alt 

• At de begynder at holde øje/observerer sneglen i dens vanlige omgivelser - hvad gør den? hvordan sover den osv. Hvor er dens øjne, øre, næse, mund?

Opgave B

Naturfaglig viden

6. Sæt jer ind i dyrenes behov og adfærd: Føde (hvad, hvordan, hvor ofte). Rede- / skjulemuligheder, klima, sociale muligheder (flokdyr?), dag- eller nataktive?, formering / årscyklus, rengøring osv. osv. Angiv litteratur.

Føde:

Sneglene er både plante- og kødædende, de spiser alt fra planter, frugter, grøntsager, små dyr osv. De skal fodres hver dag. Det er også bedst at grøntsagerne og frugterne er økologiske, da sneglene også er følsomme over for pesticider. Det er også vigtigt at der er adgang til kalk, for at styrke deres sneglehus. 

Rede-/skjule muligheder:

Dyrene skal have et jordunderlag på mindst 10 cm dybt, så de kan grave sig ned. 

Klima: 

Sneglene trives bedst når temperaturen er over 15 grader (gerne 22-25 grader), hvis temperaturen kommer under 15 grader, vil de gå i dvale. Det er også vigtigt at luftfugtigheden over 80-90 % i buret, hvis det bliver for tørt, vil de også gå i dvale. Hvis temperaturen bliver over 30 grader vil sneglen også gå i dvale, da det bliver for varmt, hvor de danner en kalkhinde, for ikke at tørre ud. 

Sociale muligheder:

Der skal være mindst to snegle, for at de kan formerer sig selv. 

Dag- eller nataktive:

Sneglene er primært aktive om natten. 

Formering:

Sneglene er hermafroditter, det bliver den største snegl i parring, som automatisk bliver hunnen. 

Årscyklus:

Sneglen lægger op til 200 æg pr. formering, dette sker op til 5-6 gange om året. Derfor er det ikke unormalt at kæmpe sneglen kan få op til 1200 unger om året. 

Rengøring:

Det er vigtigt hver dag at fjerne ting i buret, som er rådne, da sneglene er meget følsomme over for ting der er i forrådnelse. Ingen rester fra rengøringsmidler i buret.  

7. Akvariets, terrariets eller burets indretning. Lav en beskrivelse og en tegning / skitse som både indtænker dyrenes behov og brugernes oplevelses- og læringsmuligheder.

Sneglene lever i et terrariet, hvor der er en stor tyk pind de kan kravle på. 

8. Kredsløb: Tegn kredsløbet i jeres dyrehold (økosystem).

Kredsløb i økosystem.

Den afrikanske kæmpesnegl lever af at spise både døde og levende planter og mindre dyr, dens afføring fungerer som gødning til planterne.

Store dyr som rovfugle, mennesker osv. kan spise sneglen, hvor den derned fungerer som næring.

9. Før logbog over udviklingen i dyreholdet på jeres blog. I kan evt. vælge at holde flere forskellige dyr der eksempelvis findes på samme biotop (i skovbunden, i vandhullet mv.), eller som er foderdyr / rovdyr (melorm / aborrer, fluer / edderkopper, regnorm /skildpadder).

I starten da vi overtog sneglene var de ikke særlig meget aktive, de var ofte kravlet ned i jorden og gemt sig i deres sneglehus. Efter vi har læst om dem, fandt vi ud af at sneglene havde det alt for koldt i lokalet, derfor begyndte vi at placere en varmelampe over deres bur. Hurtigt efter at sneglene fik den nødvendige varme, begyndte de at være mere aktive, de spiste mere af maden.

D. 25. januar 2023. Sneglene har i dag været med til naturfestival på Fjordskolen, vi var dog meget udfordret i forhold til det lokale i SFO´en at fyret var gået i stykker, derfor var temperaturen kun på 11 grader, derfor skulle vi være meget opmærksomme på sneglens trivsel så det ikke blev kolde. Derfor havde vi taget varmelampe og tæpper med og de klarede det sig.

D. 27. januar 2023.

I dag har vi observeret at den ene snegls kønsorgan er meget hævet og de er begyndt at kravle meget rundt på hinanden, hvilket vi mistænker at de er klar til at formerer sig. Vi har også forsøgt at give sneglene orme ned i buret.

D. 30. januar 2023.

I dag har sneglene fået et lunt bad, hvilket de nød, for at øge deres kropstemperatur.

Sneglene fik i dag banan

Opgave C

Pædagogiske aktiviteter - kan indgår i praksisafprøvning  (udefestival)

10. Beskriv et pædagogisk forløb i forbindelse med oprettelsen af dyreholdet og i tiden efter... (konkrete ideer). Inddrag pædagogisk-didaktiske litteratur - brug grundbogen.

                            Fjordskolen aktivitet med snegle

Overvejelser 

Hvad er formålet med sneglene? / Hvorfor laver vi denne aktivitet?

• Børnene får en fornemmelse af, hvordan det er at se som en snegl. 

• Åbner nye muligheder for læring gennem fysisk deltagelse. De får det gennem kroppen og erfaringer de gør sig. 

• At vække børnenes lyst til naturen 

• Fri dialog med børnene, hvor børnene deler deres erfaringer med snegle  

Hvad er udbyttet for børnene?

• Inddragelse af børnenes egne erfaringer 

• Begyndende naturvidenskabelig sproglig udvikling

• Begyndende forståelse for at også snegle er et levende væse som man skal værne om

• Kendskab til hvordan sneglen lever, hvilke livsbetingelser ( afrikanske kæmpesnegle) 

Hvilke af de 13 naturfaglige kompetencer kommer i spil?

• Observere (sammen med børnene)

• Undersøge(undersøge sammen med børnene)

• Stille spørgsmål

• Kommunikere 

• (Forudsige): dette gøre i dialogen med børnene

Hvilke vidensformer kommer til udtryk under aktiviteten?

• Kropslig viden - børnene får lov at røre ved sneglen 

• Analog viden - tidligere sanselig erfaring med snegle, fx børnenes tidligere fortællinger om snegle fra 

• Dialogisk viden - børnene får dialogisk viden gennem den dialog vi har med dem om sneglene

• Katalog Viden - vi anvender en planche hvor vi fortæller hvor sneglens øjne sidder osv. 

11. Afprøv og dokumenter jeres pædagogiske aktiviteter. Husk at sammentænke aktiviteterne med jeres mål.

Vi har været nede på Fjordskolen hvor vi var med til Naturfestival. 

Den første gruppe var meget “selvkørende”, havde engagement og var interesserede. Vi forsøgte med de åbne spørgsmål, men da anden gruppe kom, blev vi informeret om at et af børnene kun kunne sige “ja” og ”nej”. Derved skulle vi lige omstille os og spørgsmålene. Ligeledes var hun træt, og oplevelsen gjorde vi derfor til en sanselig aktivitet for hende. Vi snakkede om sneglen og hun kiggede. Fra ikke at ville røre den til, endte hun med at holde den helt selv. 

Der var også en dreng på det sidste hold, der var blind, og det var udenfor vores videnfelt, men netop her erfarede vi at det fungerede rigtig godt, at vi havde taget en clementin med for at børnene kunne mærke hvor meget sneglen vejede, samt en bøtte med små sten for at børnene kunne mærke hvor meget sneglen kunne bære. Til sidst havde vi også lavet sneglens tunge af et stykke træ med ru sandpapir så børnene kunne prøve at mærke med deres fingre hvordan deres tænder mærkes, samt at det er lidt skørt at de sidder på tungen. 

Det fungerede også rigtig godt at vi havde lavet nogle såkaldte snegle briller, så børnene kunne prøve at sanse verdenen fra sneglens perspektiv med ørebøffer, hvor de skulle kravle/gå over små forhindringer som noget legetøj der har nogle små pigger, ølkapsler og ærteposer. 

Vi havde taget en TimeTimer med ind, men vi glemte helt at få det brugt. ()

Vi brugte heller ikke den planche vi havde med for at vise børnene hvor øjnene sidder osv. I stedet viste vi det på sneglen og stillede spørgsmålene til børnene.  

12. Beskriv pædagogens rolle: I forhold til anskaffelse (indkøb / indsamling), daglig pasning og evt. bortskaffelse (forventninger, ansvar, død mv.)

I forhold til pasning af dyrene er det pædagogiske personales hovedansvar at stå for den daglige pasning, hvor børnene skiftevis (sammen med pædagogen) hjælper til med pasningen. I ferierne er det nødvendigt at der er nødvendigt at en af personalet tager dyret med hjem eller kommer hver dag og kigger til dyrene. Hvis der sker det at børnene mister interessen for dyrene, så skal personalet revurdere formålet af at have netop dette dyr og gøre dem interessant igen for børnene. Vi skal også have snakken med børnene om at dyrene kan dø og hvad der kommer til at ske når det sker. Det er børnehavens budget der er med til at indkøbe mad osv. Idet vi befinder os i en daginstitution er det meget vigtigt at hygiejnen i buret er meget vedligeholdt, samt ved sygdom at dyrlægen kontaktes og dyret isoleres fra børn og personalet.  

Opgave D

Dokumentation og formidling

13. Beskriv hvordan I vil formidle udviklingen i dyreholdet og bruger/borgergruppens læringsudbytte?

• Vi vil have fokus på at formidle, at dyrene har samme behov. De har brug for mad og drikke for at kunne klare sig. Ligeledes skal “huset” være optimalt for at opfylde dens behov. 

• De lærer dermed at tage vare på og ansvar for et levende væsen. Ligesom de har behov for søvn og mad, har sneglen også nogle basiske behov som et fugtigt miljø, mad o.l. 

14. Hvordan stilladsere læreprocessen? (piktogrammer, iagttagelsesark, bestemmelsesark, vendespil, modeller mm.)

Vi havde lavet aktiviteten meget struktureret, vi gjorde ikke brug af svære fagbegreber. I stedet gjorde vi det meget håndterbart for børnene, ved at sammenligne det med noget, børnene kender til i forvejen fx at sneglens hus er lavet af det samme som hår og negle og at sneglene spiste hundemad. 

Vi havde planlagt meget sansemæssige aktiviteter, der understøttede den kropslige viden, såsom en genstand der vejede det samme som sneglen, hvor meget den kunne bære, sneglens tunge osv. 

Vi havde snakket om, at vi ikke ville holde oplæg for børnene, men at det skulle være stille og roligt og på deres niveau. Derfor havde vi på den måde heller ikke forberedt den store samtale, vi tog det lidt efter lidt. 

Vi vil strukturer aktiviteten grundigt. 

Dagsordenen/strukturen for dagen:

1. Intro 

1. Præsentation af os + børnene

2. Sneglen ude for at observere - hvad ved vi om sneglen? (dialog med børnene)

3. Leg/aktivitet: køkkenrulle øjne - byg et tårn, finde mad, rygsæk med bøger, 

Forberedelse

1. Balje med vand til sneglene - hvis de er i dvale

2. Glasplade - evt lave en model af sneglens tunge af pap/træ, der fungerer som en rasp med 25.000-125.000 tænder, så børnene kan prøve at røre. 

3. Tage noget med der vejer 84 gram ( så dem der ikke vil holde en snegl kan få fornemmelsen ) 

4. Planche med sneglen’s anatomi 

5. Hørebøffer - sneglen er døv

6.  Køkkenrulle kikkert -  lave en lille leg så de kan prøve at koordinere på en bane med udfordringer, som sneglen møder, kravle op og ned, kapsler, 

7. Vogne med noget tungt som sneglene skal bære/slæbe ca. 840 gram, sølv sten 

8. Fotobakke med kapsler og perler for at fortælle børnene om sneglens magiske kappe, uden kappe (strømpesokker) med kappe (sko)

Opgave E

15. Hvilken ny viden fik du selv gennem arbejdet med dyreholdet?

• At overskride grænser ved at passe et dyr, som vi ikke på eget initiativ ville anskaffe os. 

• Vi er blevet opmærksomme på, at sneglenes selskab skaber en form for low arousal, der skaber plads til dialog og fordybelse. 

• Kort tid efter vi overtog sneglene, fik vi et forpligtende  ansvar for at værne om noget levende, vi er begyndt at holde af og bekymre os for. 

• Der er mange flere ting i, at have et dyr. Du kan ikke bare anskaffe dig en snegl, og så tro den “passer” sig selv. Sneglene gik i dvale for os, indtil de fik de rigtige betingelser med varmelampe, mad osv. Derfor blev vi opmærksomme på, at man skal opsøge viden omkring dyret, så man er forberedt på hvordan den skal passes og plejes. 

• Teori:

• Hvor får børn deres dyreopfattelser fra? Ulla Didriksen.  

• Dyr i pædagogisk praksis s. 110. 

• Vi har lært at kategoriserer hvilket form for dyrerige de f.eks. dyr kommer fra. Sneglen hører ind under riget hvirvelløse dyr fordi den ingen rygsøjle har, samt at den er et bløddyr, da den ingen knogler har.

• Hvordan den formerer sig, at den lægger æg osv. 

16. Hvilke etiske spørgsmål giver dyreholdet mulighed for at arbejde pædagogisk med?

• Kan vi opfylde at det enkelte dyr får bedst mulige levevilkår i praksissen, så det bliver på dyrets principper og ikke fordi det er hyggeligt at have en kanin løbende indenfor blandt børnene. 

• Hvorfor har vi dyrene? hvad er formålet? 

• Har vi tid til at fodre og rengøre dyrenes hjem, når børnehaven har lukket. 

• Hvorvidt det er rigtigt eller forkert at rigtigt at børnene er med til at slagte de høns der er i børnehavens hønsehus, så de kan få høns i tarteletter. 

• Hvis dyrene får unger, hvad gør vi med dem? beholder vi dem? afliver dem? slippe dem fri? eller giver dem væk? 

17. Hvilke perspektiver tænker I jeres dyrehold har (almen dannelse, den åbne skole…)?

18. Hvilke gode oplevelser gav dyreholdet anledning til?

• Fælles tredje, at kunne blive forundret sammen og have dialog omkring dette og at stille spørgsmål samt undersøge dyret 

• Man havde noget at se frem til når man kom ind på skolen tidligt om morgenen

• det at passe og pleje et dyr har været hyggeligt  

• I forbindelse med besøget på Fjordskolen gav det også mulighed for at vise og skabe forståelse for børn i børnehøjde. Både at de kunne se sneglene tæt på, men også fik en fornemmelse af, hvordan det er at være snegl ved at prøve en bane med udfordringer en snegl har (syn, hørelse). 

• vores dyrehold giver anledning til fordybelse, undren, dialog og at undersøge dyret. Vi som voksne kan også blive fascineret over et så `enkelt almindeligt ´´ dyr som en snegl

• at børnene får en forståelse og respekt af et levende dyr samt at passe og pleje det 

• at tænke på dyrets behov og at holde af dyret - etiske tanker