Planteholdsopgave
NATURFAGLIGE OVERVEJELSER PÅ BLOGGEN:
Planternes behov:
Klima, vanding, gødning, lysforhold, temperatur mv. Hvad er et frø?
Hvad er en plante / plantens forskellige dele?
Formeringsformer.
Angiv litteratur og eventuelle links:
Natur og udeliv - Uderummet i pædagogisk praksis, kap 5.1 - planter i pædagogisk praksis, s. 83-107
Vores planter står under en UV lampe og giver varmt lys,
vi vander dem når de ser tørre ud - lige nu har vores planter fået meget vand, så vi tager en pause med at vande dem, for at vi ikke giver dem for meget vand.
Formeringsformer
Der er den kønnede formering og den ukønnede formering. Den ukønnet formering er en proces,
hvor en organisme skaber en kopi af sig selv uden bidrag af genetisk materiale fra et andet individ,
det vil sige uden befrugtning. Den kønnet formering er en proces, hvor organismen skaber afkom med en arvemasse, der består af en blanding af generne fra to forskellige individer.
Hver af de to forældreindivider bidrager med halvdelen af afkommets arvemasse ved hjælp af haploide gameter (kønsceller).
Hvad er et frø: et frø er det udviklende, modne forstadie til en plante. Frøet består af en frøskal, med en kim og noget frøhvide indeni.
Der er ikke frøhvide i alle frø.
Forskellige dyrkningsforhold: Potter, drivbænke mv. beskrives. Lav evt. en tegning / plakat.
Det er muligt at plante frø i plastbærger, potter osv. Det er bedst, hvis der er huller i potten,
da det sikrer at planten ikke drukner. Ligeledes er det også muligt at plante i en lukket flaske ballon,
tagrender og mos, der hænger i en snor.
Kredsløb: Tegn kredsløbet for en af jeres planter (et økosystem). Før logbog på bloggen og læg fotos eller film af udviklingen i planteholdet der også.
Frø falder af fra en plante, det falder ned i jorden, der kommer sollys og vand ned, der sker fotosyntese, planten vokser og laver sin egen energi i form af glukose. Ved sollys sker der fotosyntese, det vil sige at planten optager kuldioxid, sollys og vand og det laver planten om til ilt og glukose. Om natten sker respiration, optager planten ilt og afgiver kuldioxid.
PÆDAGOGISK-DIDAKTISKE OVERVEJELSER PÅ BLOGGEN:
Brugere: Hvilke brugergrupper er planteholdet velegnet til? Hvilke behov skal / kan planteholdet tilgodese?
Planteholdet er velegnet til alle målgrupper, men der er tidligere lavet et projekt haver til maver, hvor bl.a. skoleklasser og specialklasser står for pasningen af køkkenhaven og planterne. Planterne kan være med til at give en følelse af ansvar hos brugeren/borger/børnene for at få dem til at gro/spire. planteholdet skal være overskueligt og lærerigt for alle grupper af mennesker. At der er inddragelse og learning by doing, så de selv kan have det i hænderne og drage konklusioner, som er en del af de 13 naturfaglige kompetencer og læreprocesser.
Pædagogisk forløb: Udvælg en brugergruppe og beskriv et pædagogisk forløb i forbindelse med oprettelsen /såning og i tiden efter... (konkrete idéer). Redegør for mål, og relevant lovgivning for området. Forklar og vis herunder hvordan planteholdet kan understøtte udviklingen af naturvidenskabelige kompetencer. se side 183-184 i Stockholm D., & Ejbye-Ernst N. (2015) Natur og udeliv - uderummet i pædagogisk praksis.
Specialklasse, mellemtrin børn, med udfordringer med ADHD, autisme, OCD osv. flere små grupper af to elever fra specialklassen og to elever fra almen klasse, for til ansvar at samarbejde med at så nogle hjembragte frø og grøntsager, de starter med at rive og luge bedet fri for ukrudt, grene osv. Målet ved at samarbejde er for at fremme inklusionen på den enkelte skole, ved at eleverne kan bruge hinandens ressourcer, de får nedbrudt stigmatiseringen om dem fra specialklassen, de lærer dem bedre at kende, her er begge målgrupper på dybt vand. Særligt det ved at der opstår udfordringer under projektet ses der i slutningen at børnene var meget stolte af at få noget til at gro og at de får følelsen af du til noget.
Pædagogens rolle: I forhold til anskaffelse (indkøb / indsamling), daglig pasning og evt. bortskaffelse (forventninger, ansvar mv.) osv.
Pædagogen kan med fordel anskaffe planter, der er nemme at holde, så man ikke hele tiden skal tænke på at vande den eller i ferier hvor børnehaven er lukket. Man kan også tage på tur og finde frø som man kan så sammen med børnene. Når planten ikke lever mere, kan man smide den til kompost. Man kan tage dialogen med børnene om, hvorfor den er død. Ansvaret ligger til pædagogen som skal være opmærksom på planteholdet, her kan vi inddrage børnene som kan være med til at plante og vande.
vi vander dem når de ser tørre ud - lige nu har vores planter fået meget vand, så vi tager en pause med at vande dem, for at vi ikke giver dem for meget vand.
Formeringsformer
Der er den kønnede formering og den ukønnede formering. Den ukønnet formering er en proces,
hvor en organisme skaber en kopi af sig selv uden bidrag af genetisk materiale fra et andet individ,
det vil sige uden befrugtning. Den kønnet formering er en proces, hvor organismen skaber afkom med en arvemasse, der består af en blanding af generne fra to forskellige individer.
Hver af de to forældreindivider bidrager med halvdelen af afkommets arvemasse ved hjælp af haploide gameter (kønsceller).
Hvad er et frø: et frø er det udviklende, modne forstadie til en plante. Frøet består af en frøskal, med en kim og noget frøhvide indeni.
Der er ikke frøhvide i alle frø.
Forskellige dyrkningsforhold: Potter, drivbænke mv. beskrives. Lav evt. en tegning / plakat.
Det er muligt at plante frø i plastbærger, potter osv. Det er bedst, hvis der er huller i potten,
da det sikrer at planten ikke drukner. Ligeledes er det også muligt at plante i en lukket flaske ballon,
tagrender og mos, der hænger i en snor.
Kredsløb: Tegn kredsløbet for en af jeres planter (et økosystem). Før logbog på bloggen og læg fotos eller film af udviklingen i planteholdet der også.
Frø falder af fra en plante, det falder ned i jorden, der kommer sollys og vand ned, der sker fotosyntese, planten vokser og laver sin egen energi i form af glukose. Ved sollys sker der fotosyntese, det vil sige at planten optager kuldioxid, sollys og vand og det laver planten om til ilt og glukose. Om natten sker respiration, optager planten ilt og afgiver kuldioxid.
PÆDAGOGISK-DIDAKTISKE OVERVEJELSER PÅ BLOGGEN:
Brugere: Hvilke brugergrupper er planteholdet velegnet til? Hvilke behov skal / kan planteholdet tilgodese?
Planteholdet er velegnet til alle målgrupper, men der er tidligere lavet et projekt haver til maver, hvor bl.a. skoleklasser og specialklasser står for pasningen af køkkenhaven og planterne. Planterne kan være med til at give en følelse af ansvar hos brugeren/borger/børnene for at få dem til at gro/spire. planteholdet skal være overskueligt og lærerigt for alle grupper af mennesker. At der er inddragelse og learning by doing, så de selv kan have det i hænderne og drage konklusioner, som er en del af de 13 naturfaglige kompetencer og læreprocesser.
Pædagogisk forløb: Udvælg en brugergruppe og beskriv et pædagogisk forløb i forbindelse med oprettelsen /såning og i tiden efter... (konkrete idéer). Redegør for mål, og relevant lovgivning for området. Forklar og vis herunder hvordan planteholdet kan understøtte udviklingen af naturvidenskabelige kompetencer. se side 183-184 i Stockholm D., & Ejbye-Ernst N. (2015) Natur og udeliv - uderummet i pædagogisk praksis.
Specialklasse, mellemtrin børn, med udfordringer med ADHD, autisme, OCD osv. flere små grupper af to elever fra specialklassen og to elever fra almen klasse, for til ansvar at samarbejde med at så nogle hjembragte frø og grøntsager, de starter med at rive og luge bedet fri for ukrudt, grene osv. Målet ved at samarbejde er for at fremme inklusionen på den enkelte skole, ved at eleverne kan bruge hinandens ressourcer, de får nedbrudt stigmatiseringen om dem fra specialklassen, de lærer dem bedre at kende, her er begge målgrupper på dybt vand. Særligt det ved at der opstår udfordringer under projektet ses der i slutningen at børnene var meget stolte af at få noget til at gro og at de får følelsen af du til noget.
Pædagogens rolle: I forhold til anskaffelse (indkøb / indsamling), daglig pasning og evt. bortskaffelse (forventninger, ansvar mv.) osv.
Pædagogen kan med fordel anskaffe planter, der er nemme at holde, så man ikke hele tiden skal tænke på at vande den eller i ferier hvor børnehaven er lukket. Man kan også tage på tur og finde frø som man kan så sammen med børnene. Når planten ikke lever mere, kan man smide den til kompost. Man kan tage dialogen med børnene om, hvorfor den er død. Ansvaret ligger til pædagogen som skal være opmærksom på planteholdet, her kan vi inddrage børnene som kan være med til at plante og vande.
Kommentarer
Send en kommentar