Friluftslivet i Ensted Naturpark
Hvis der skulle tilbringes en hel dag udenfor, så var vi enige om, at vi skulle have bål hurtigst muligt! Temperaturen sagde på daværende tidspunkt 0-1 grader. 🥶
Tanker og overvejelser INDEN turen
Igennem undervisning blev vi bevidste om at det ville være hensigtsmæssigt at lave et refleksionsskema. Hvilke overvejelser gjorde vi os inden turen, derefter under og til sidst efter.
Vi reflekterede ofte sammen i løbet af dagen i forhold til hvad der gav mening med de forskellige målgrupper vi havde med at gøre igennem uddannelsen. Men inden turen havde vi blandt andet haft fokus på dette:
- Deltagelsesmuligheder (alt afhængig af den målgruppe man har med at gøre)
- Det kropslige (at mærke kulden på egen krop og hvad det gør ved en)
- At skabe et godt "arbejdsrum"
- At gøre det hyggeligt og inspirerende for målgruppen at se naturen fra en anden vinkel
Vi var alle bevidst om, at det var ude af vores "comfortzone". Derfor kan turen også blive meget udfordrende, men vi har været positive og haft en åben tilgang til det. De udfordringer der måtte opstå, måtte vi bare håndtere undervejs.
I forhold til det primitive, så havde vi MANGE ting med. Vi erfarede det var svært at begrænse sig, da tankerne gik på, om man så kom til at mangle nogle ting i forhold til madlavning, "toiletbesøg", starte bål osv.
Målet for dagen var blandt andet at få startet bålet, lave en suppe og tilhørende snobrød samt eventuelt at snitte i træ. Dette var også de aktiviteter vi havde påtænkt os i forhold til hvad man kunne lave i naturen. Dertil ville vi på dyre/insektjagt, svampe, planter, dyrespor eller hvad opmærksomheden lige faldt på. Det tog vi som det kom.
Tanker og overvejelser UNDER turen
Vi kom ikke udenom, at selvom vi var godt informeret i forhold til påklædning, at vores fodtøj IKKE var optimalt. VI FRØS!!! Nogen mere end andre. Bliver man først kold, så er det svært at koncentrere sig.
Det var tydeligt at mærke at dem som frøs, var meget begrænset og nyd ikke på samme måde at være i naturen og udforske de forskellige dyr og planter, der blev fundet i løbet af dagen.
Vi knoklede med at få gang i bålet på den mest primitive måde med strygestål, selvsnittede træspånder og fnuller fra tørretumbleren, men det lykkedes desværre ikke. Kort tid efter var vi allerede begyndt at få kolde tæer, derfor tog vi drastiske midler til værks med tændstikker, tændblokke og det fik hurtigt gang i bålet, med lidt opstillet brande. Da vi fik gang i bålet ventede vi lige lidt og fik noget varmt at drikke. Som underlag på bænken gjorde vi brug af en presning, dog havde vi ikke noget isolerende underlag med. Lidt tid efter vi havde fået varmen, gik vi i gang med at lave suppen med løg, kartofler, gulerødder og forskellige krydderier såsom salt, peber, hvidløgssalt, allroundkrydderi m.m. Gryden satte vi på risten, hvor der ellers bare småsimrede i et stykke tid.
Da vi skulle samle efter forskellige dyr og planter, var det meget svært, da mange af planterne var visne og dyrene var gået i vinterhid. Derfor gravede vi rundt i skovbunden, for at lede efter nogle dyr. Fordi der nok var større sandsynlighed for fangst, da de fleste nedbryder elsker at være i en dejlig fugtig lun skovbund med masser af mad. Under bladende var gemte der så nogle tusindben, bitte små larver, snegle uden hus, edderkopper og mange forskellige svampe, der både stak op igennem bladende og nogen gemte sig under bladende. Det var dog meget svært at finde nogle dyr, dog meget lettere med at finde planter og svampe.
|
Suppegryden |
|
Snitte snorbrødspinde |
|
Shelteren |
|
Udgravelse af dyr i skovbunden |
|
Skoven i vores biotop |
Tanker og overvejelser EFTER turen
Til en anden gang blev vi i hvert fald klogere:
- Fokus på godt fodtøj - generelt egent overtøj
- Årstiden - den var ikke optimal i forhold til insekter, dyr og andet.
- Eventuelt lave en tjekliste over nødvendige ting, da vi glemte at medbringe vand til at slukke bålet
- Vi havde taget for lidt brænde med
Efter turen oplevede vi en meget naturlig træthed, måske fordi vi har brugt så meget energi på at holde os varme.
I forhold til menuen, kunne vi med fordel lave en ret med flere proteiner, såsom en gryderet med kød og dertil nogle grovbrød med et lavt sukkerindhold, så blodsukkeret forblev stabilt, fremfor det hvide snobrødsdej, der var fuldt med kulhydrater, der hurtigt fik blodsukkeret til at stige og falde igen.
Dyr og planter vi har fundet på Biotopen:
Rød=biotopen. Blå=shelter og bålplads.
Det røde område som er markeret er vores biotop, her har vi fundet en masse ting i skovbunden. Vi har fundet, dyrespor, dyrebo, hasselnødder, birk, agernhat, troldkølle og mere.
Vidste du,
at et tusindben kan få omkring 240 ben
et tusindben kan højst have op til 60 led
Tusindbenets skjold er brunt, blankt og hårdt og beskytter dyret mod udtørring, når det kravler rundt nede i jorden.
Tusindben hører til den gruppe af dyr, som man kalder nedbryderne. De spiser dødt plantemateriale som blade, frugter, kviste osv. og de svampe, alger og bakterier, der sidder på dem.
selvom det hedder et tusindben, har den ikke tusindben ;-)
selvom den har mange ben går det langsomt
Vidste du at,
Svampen agerhat er almindelig Danmark
Agerhatten er spiselig
“Hatten” kan blive mellem 3-9 cm
den vokser hovedsageligt om foråret
kendetegnet er ringen om stokken
Vidste du at,
den rynket troldkølle kan blive op til 8 cm høj
der er fundet 507 af dem i danmark
den er ikke truet
konsistensen på svampen er temmelig tør
den lever på jorden i både løv og nåleskov, måske med en overvægt i løvskov
den er ikke kræsen, når det gælder skovtype
Kommentarer
Send en kommentar